sept 15

kajakkdavid

Kajakdavid

Kajakdavid

Siden1957-58, hvor jeg var havnefoged i Ummannaqq i Grønland, har jeg roet med den såkaldte grønlandske åre…

For snart 2 år siden anmeldte jeg Avannaqåren og sammenlignede den med med andre kulfiberårer og med den traditionelle grønlandske åre. Jeg ror kun med årer, som jeg finder er langt nemmere at have med at gøre i alle livets forhold. Det gælder også Avannaqåren – som ikke har meget at gøre med en traditionel grønlands åre.
Efter at have roet med Avannaqåren i meget snart 2 år, må jeg tilstå, at jeg stadig er meget begejstret og at det er den åre jeg bruger mest. Jeg har med stor interesse læst langt bedre begavede «videnskabsmænds» teoretiske forklaringer om, at den wobler, drejer sig om sin egen akse og på alle måder er en misforståelse.
Heldigvis er jeg så primitiv på enhver måde, at jeg ikke behøver, at søge videnskaben til råds.
Jeg stikker blot åren ned i vandet (ikke som man stikker en grønlandsk åre ned) men som man stikker en wingåre ned. Altså ikke vinklet fremover, men lige ned i det kolde vand. Og så mærker jeg tydeligt, hvordan den vil ha’ det. Jeg elsker at ro i oprørte vande, så når det blæser godt er jeg aldrig i tvivl: idag er det Avannaqåren!
Hvorfor? – fordi den «tar fat» i vandet og virker som en stor pålidelig støtte i tilværelsen.
Er det mere roligt vejr og derfor en mere poetisk stemning, så tager jeg min grønlandske åre – enten i træ eller kulfiber og nyder det lydløse åretag. Det lydløse åretag kan Avannaq’en ikke så godt levere.
Den ene er ikke bedre end den anden – de er begge fremragende – hvis de bliver brugt rigtigt.

Det er efterhånden meget sjældent jeg ror i turkajak, men da jeg kunne låne en af Jørgen Samsons fine gamle turkajakker Manta Ray( Djævlerokken) roede jeg ud med Avannaqåren og var spændt på at opleve om den kan bruges til det.
Og det kan den absolut. jeg savnede ikke et øjeblik den pagaj, jeg normalt bruger til turkajak. Åren opførte sig eksemplarisk- havde godt fat i vandet og kajakken gik flot og hurtigt gennem bølgerne, selvom Manta Ray kajakken er 58 cm bred og kun 490 cm lang. Normalt ror jeg helst i grønlandske kajakmodeller ret lange og helt ned til 49 cm i bredden. Støttetag, sweepstrokes og styretag fint, fint. Og hvorfor dog ikke? teknikken er den samme, selvom åretagene er højere end i en havkajak
.

David Biering

» Nyere innlegg